Spiller du en karakter, når du står på scenen?
Nej. Jeg har altid mig selv med. Jeg bruger det liv, jeg har levet.
Hvad gør en bakkesangerinde?
Der er simpelthen så mange lag i dét at være en bakkesangerinde. Vi er hurtige på aftrækkeren, og vi balancerer på knivsæggen af, hvornår det bliver for meget. Jeg er en af dem, der godt kan bruse frem og interagere med publikum. Men jeg kender efterhånden også mennesker så godt, at jeg ved, hvem der kan tåle mosten.
Hvor høj er du i høje hæle?
Jamen jeg er sunket lidt, hvilket overrasker mig meget. Men det måtte jo ske med den vægt, jeg bærer rundt på. Jeg vil tro, at jeg er nede på 181,5 centimeter.
…og det er, når du har høje hæle på?
Nej, når jeg er pandekageflad. Jeg forsøger ikke at have for høje hæle på, for jeg er en stor og tung kvinde med dårlig ryg. Men jeg sniger mig vel op på en 1,85.
Skal man være bange for at få ømme tæer hos jer?
Slet ikke. Men hvis du stikker næsen frem, skal du også være beredt på, at der kommer noget tilbage. Og selv dér vil vi altid lodde, om der sidder et menneske i den anden ende, som kan tage det.
Hvorfor skal man se ældre kvinder synge og danse i Bakkens Hvile?
Fordi det er megasjovt. Det er tidløst. De unge mennesker får et kulturchok, når hele salen synger med, og de får fornemmelsen af en hel kultur, de ikke kender, men pludselig bliver en del af for første gang.
Så hvad er det særlige ved bakkesangerinderne?
Man bliver oversvømmet af indtryk, når man kommer derud. Kjolerne, tøjet, omgivelserne, scenen – det er jo levende kulturarv. Man kommer ind i en tidslomme. Alt udenfor forsvinder.